Opvaskemaskinen – den uundværlige genstand

En opvaskemaskine er luksus for nogle. Men når du først én gang har haft denne fantastiske genstand i dit hjem, så er den svær at undvære igen. Den kan spare dig for en masse tid, og det er slut med at have opvaskebørsten i hånden hver evig eneste dag efter endt måltid.

Hvis du bruger din opvaskemaskine ofte, så har du måske også oplevet at den har haft sine bedre tider. Og måske er det tid til at få skiftet den gamle opvaskemaskinen ud med en ny? Det kan dog være en smule vanskeligt at afmontere opvaskemaskinen selv, så få gerne en professionel til dette. Læs guiden til afmontering af opvasker.

Opvasker den ikke rent?

Fra tid til anden kan der opstå problemer med ens opvasker. Derfor er det også vigtigt at kontrollere maskinens filtre jævnligt. Hvis disse er alt for snavset, så kan de hurtigt forringe opvaskeresultatet. Hvis din maskine ikke vasker rent, så kan det også være fordi der er manglende vandtilførsel eller det har et for lavt vandtryk. Tilløbslangen kan enten være snoet eller knækket, som sidder omme bagpå maskinen.

Det kan være en god idé at afkalke opvaskemaskinen jævnligt. Du kan købe afkalkningsmiddel i de fleste dagligvarebutikker, ellers kan du også bruge citronsyre. Derefter vil din vaskemaskinen formentlig være god som ny igen.

Dette kan du også bruge opvaskemaskinen til
Formentlig så er det ofte tallerkener, knive, gafler og glas, som man finder i din opvaskemaskine. Men du kan faktisk bruge den til meget mere end dette. Du kan nemlig vaske en masse toiletartikler i opvaskeren – såsom tandbørster, tandbørsteholdere, sminkeudstyr i plastik og alt muligt andet. Vask det dog gerne for sig selv, og uden alle madresterne ombord.

Ja, du kan faktisk også tage plastiklegetøjet en tur i opvaskemaskinen, så det igen bliver helt rent og klar til mange timers leg igen.