Find en mellemtings-sofa til din morfar

For at sikre den gode morfar på sofaen, så er det selvfølgelig vigtigt, at du har en sofa, der tillader en powernap. Er sofaen uden den store komfort, vil du måske ikke falde helt ned i gear, som du har brug for, men bliver det til gengæld for behageligt, vil du modsat opleve, at du får svært ved at begrænse tidsrummet for en morfar og så forsvinder idéen lidt igen, for du vil blot ende med at skulle løbe dobbelt så hurtigt, når du vågner igen.

Du skal altså have dig den gode mellemting af en grå sofa for at kunne få det fulde udbytte af din morfar, men hvad indebærer en mellemtings-sofa så egentlig?

Kom helt ned i gear på den rigtige måde

Den bedste sofa til en morfar, er en sofa, som du kan ligge behageligt i, men samtidig en sofa der ikke sluger hele din krop med det samme, du lægger dig. Vi kender nok alle til den vaskeægte flyder af en sofa, hvor vi synker helt ned i hynderne og næsten ikke behøver noget tæppe over os, fordi sofaen gør hele arbejdet. Denne sofa er genial til lange filmaftener og hygge, men vil nok gøre det hele lidt mere besværligt at begrænse sig til en kort lille lur med.

Det nytter heller ikke noget, at du får placeret dig på en sofa med hårde hynder, hvis du ikke finder det behageligt at ligge der. Selvom din lur skal begrænses i tid, vil det ikke altid være den store succes, fordi du i stedet vil bruge længere tid på at komme helt ned i gear.

Du skal derimod prøve at finde dig en sofa, der har lidt af det hele uden at overgøre det. Det kan være forskelligt fra kropsstørrelse til kropsstørrelse, hvornår man finder hynderne hårde eller bløde, men hvis du tager udgangspunkt i din egen krop, når du prøver den, så er DIN morfar i hvert fald sikret og hvis der så skulle være andre i husstanden, der også har noget at skulle have sagt, så må du tillade dig at være en smule egoistisk på dette område, fordi du vitterligt har brug for denne morfar i ny og næ.

En powernap er den sunde booster

Når du har den perfekte sofa til din morfar, så sørg for at slukke for alt omkring dig, undtagen din alarm. Sæt din telefon på flytilstand og læg dig uden alt for mange andre ting omkring dig. Tillad dig selv at falde hen, mens du ligger ned og sig til dig selv, at der vil være en alarm, der vækker dig, når universet igen har brug for dig.

Det er ikke noget kæmpe spørgsmål, hvor længe du skal give dig selv lov til at tage en morfar, for man har fundet ud af, at hvis kroppen bare får 20-30 minutters pause fra det hektiske omkring dig, så vil det være nok til at lade op igen indtil dagen er slut. På denne måde risikerer du samtidig ikke at misse din sengetid til nattens søvn, fordi du pludselig ikke er træt nok til denne.

Nogle gange kan man have presset kroppen i en for lang periode til, at man egentlig kan nå at falde i søvn på de 20-30 minutters pause, fordi tankerne fortsætter og ikke tillader fuldstændig ro. Bare accepter, at de skal igennem møllen først og sæt i stedet din alarm til 40-45 minutter, hvis du ved, du lige skal bruge et kvarter til at bearbejde dagens tanker, før du kan falde i søvn.

Det er vigtigt at huske, at du med en god morfar ikke nødvendigvis skal sove i flere timer, men at det bare skal være en booster til at komme helt igennem dagen uden at falde i staver, når som helst.

Er du på sofaudkig, så kan det være let at forelske sig i en sofa af de forkerte grunde, men når nu en sofa ikke altid er en lille investering, så er der måske ikke noget i vejen for, at man lige undersøger, hvad den som minimum skal kunne klare for dig for at efterleve alle de forventninger, du har til den.

En sofa er ikke bare en sofa og det finder man først ud af, når man allerede har anskaffet den første sofa i sit liv. Man skal jo helst finde en sofa, som man vil blive glad for i nuet, men også på sigt og det er derfor nødvendigt, at man lige sætter sig ned og tænker godt igennem, hvordan man ser sit liv et par år ind i fremtiden. Det er selvfølgelig ikke sikkert at tingene udarter sig som forventet – faktisk er det sjældent sådan, men står du f.eks. overfor en livsændring i form af dit første barn, så bør dette være en del af dine overvejelser i form af den rette sofa.